Bulimi minder om anoreksi og starter ofte med ønsket om vægttab, selvom den enkelte faktisk er normalvægtig.
Efter en periode med slankekure eller dage med lavt kalorieindtag eller begrænsning af spisning, tilkommer der typisk overspisninger.
Overspisning indebærer en følelse af kontroltab ift. spisningen. F.eks. at man til eftermiddag og/eller sidst på aftenen ikke kan stoppe sig selv; at man spiser en større mængde mad end andre ville gøre; at man spiser, til man er ubehageligt mæt - ofte i et højt tempo, hvor man sjældent når at nyde maden. Efterfølgende kompenseres der typisk i form af enten opkastning, overdreven motion, afføringsmidler eller ved begrænsning af spisningen først på dagen den følgende dag.
Mange tror, at bulimi er lig med opkastninger. Det er det også ofte, men det er faktisk overspisningerne og følelsen af kontroltab kombineret med en eller anden form for kompensation, der udgør en bulimidiagnose. Således kan man godt have et bulimisk spisemønster uden at kaste op, men hvor der kompenseres for overspisningerne på anden vis.
Mange flere lider desværre af bulimi, end de der opsøger behandling. Dette skyldes formentlig, at det ofte er meget skamfuldt for den enkelte, som tilstræber kontrol, at erkende og stå ved, at man af og til mister kontrollen og overspiser. Ligeledes er opkastningerne skamfulde for mange. Bulimi kan altså foregå i det skjulte gennem mange år, fordi det ikke er synligt for andre, at noget er galt, og at vedkommende lider. Dette fordi man ikke nødvendigvis taber sig voldsomt eller tilsyneladende godt kan spise i sociale sammenhænge, idet man så kompenserer med opkastning, motion eller nærmest ikke spiser resten af dagen.
