Selvskade har desværre været et stigende problem blandt unge de seneste år.
På Psykiatrifondens hjemmeside kan man læse, at en spørgeskemaundersøgelse fra Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra 2015 viser, at en tredjedel af unge mellem 18 og 25 år har selvskadet,
de unge kvinder tre gange hyppigere end unge mænd.
En undersøgelse af Børnerådet i 2016 fandt, at hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv, 68% piger og 32% drenge.
Selvskade referer til at man bevidst påfører sig selv smerte uden at have selvmord til hensigt. Det mest typiske er, at man kradser, ridser, skærer eller brænder sig selv. Ofte fordi der opleves en diffus indre smerte, som er uudholdelig og som synes at lette, når man påfører sig selv fysisk smerte. Mange beskriver, at det midlertidigt giver dem ro fra følelsesmæssigt kaos og tankemylder. Desværre giver det oftest fysisk synlige ar, hvilket kan være med til at stemple én fremadrettet, da mange har svært ved at forstå den selvskadende adfærd og derfor kan tænke negativt om det.
Som forældre bliver man ofte både meget bekymret, uforstående og frustreret, når man erfarer, at ens barn gør fysisk skade på sig selv. Dette er en helt normal og forståelig forældrereaktion, som kan være vedligeholdende eller forværrende for den selvskadende adfærd. Derved oplever den unge nemt øget skyldfølelse over selvskaden, som de i forvejen godt ved er uhensigtsmæssig, og selv ville ønske de kunne stoppe. Således kan selvskade på mange måder sammenlignes med et misbrug.
Man kender de uhensigtsmæssige konsekvenser og vil egentlig gerne stoppe, men bliver gang på gang fanget ind af at mærke den effekt, man får af at skade sig selv. Det er således et meget sårbart emne både for den unge og for de pårørende at tale om - og for den sags skyld at forklare og forstå, når man er følelsesmæssigt involveret i hinanden.
Derfor er det ofte hjælpsomt at komme til en mere uvildig fagperson, der har indgående kendskab til denne type adfærd og kan forholde sig roligt, omsorgsfuldt, nysgerrigt og undersøgende til den unges oplevelse - herunder sammen at blive klogere på årsagerne til selvskaden og dens funktion for den enkelte.
