Under "Spiseforstyrrelser" i menuen kan du læse mere specifikt om kriterierne for de enkelte spiseforstyrrelser. Ofte ligger der noget mere personlighedsmæssigt, følelsesmæssigt og relationelt bag, at en spiseforstyrrelse har udviklet sig og vedligeholdes - og det er især dette samt det liv, du ønsker at leve, jeg gerne vil tage udgangspunkt i sammen med dig.
Uanset hvilken type spiseforstyrrelse, der bedst karakteriserer din situation eller graden deraf, vil jeg gerne hjælpe dig. Det kan også være, at du kun genkender dig selv delvist i beskrivelserne, eller at du oplever en blanding af typerne. Hos mig behøver du ikke at passe ind i en bestemt kasse, for at vi kan opstarte et samarbejde om bedre trivsel og livskvalitet for dig.
Fælles for alle typer spiseforstyrrelser er:
- At dit spisemønster er er blevet ”unormalt” og gør dig ufri eller skamfuld, så det bliver ødelæggende for din livskvalitet.
- At du er overoptaget af mad og kalorier på en måde, der dræner dig mentalt og kan virke forstyrrende for din koncentration og tilstedeværelse både socialt og fagligt.
- At du er angst for at tage på og evt. ønsker at tabe dig yderligere. Vægt og figur har ofte fået en overdreven betydning for din selvopfattelse. Derudover vil du også typisk have et forvrænget kropsbillede – altså tendens til at vurdere dig selv større end du faktisk er og/eller opleve fedmefølelse eller decideret kropslede.
- At du sandsynligvis er splittet i, om du egentlig ønsker at komme af med dine symptomer, da spiseforstyrrelsen både kan opleves som en ven, idet den har fået en funktion for dig (f.eks. kontrol, tryghed eller følelsesregulering) og som en fjende med de konsekvenser, spiseforstyrrelsen har for dig.
Som nævnt er man ofte ambivalent omkring forandring - altså splittet i om man egentlig ønsker at slippe sin spiseforstyrrelse, fordi den bevidst eller ubevidst har fået en funktion for én og er blevet en tryghed, som er angstfremkaldende at give slip på af mange forskellige grunde. Derfor er behandling ofte nødvendigt tilskyndet af bekymrede pårørende. Det er dog vigtigt, at den enkelte selv i nogen grad kan se, hvad spiseforstyrrelsen ødelægger og på den baggrund finde motivation for forandring. Jeg og de pårørende vil gerne hjælpe, støtte og samarbejde, men kan og skal ikke bære motivationen for et behandlingsforløb alene. Der skal være et ønske om forandring hos dig selv, for at vi kan komme i gang med et udbytterigt samarbejde.
Lad os sammen arbejde på, at modet og lysten til at gå imod det uhensigtsmæssige mønster vokser i løbet af vores samtaler.
